Hej! Jeg hedder Nadja, og jeg ejer grorum.

Jeg har arbejdet med salg, markedsføring og kommunikation i mere end 20 år – på tværs af brancher, målgrupper og medier, både B2B og B2C. Min erfaring spænder fra traditionelle trykte medier til digitale platforme, herunder sociale medier som Instagram, Facebook og LinkedIn, hvor jeg har opbygget og vedligeholdt kanaler med tusindvis af engagerede følgere for både virksomheder, organisationer og brands.

Jeg har både arbejdet som selvstændig og haft forskellige stillinger i virksomheder, hvor jeg har haft ansvar for salg, markedsføring, strategi og kreativt indhold.

Jeg har stået i spidsen for en bred vifte af projekter – fra konceptudvikling og content creation til strategisk planlægning – og jeg brænder for at skabe løsninger, der både er anderledes, kreative og effektfulde. Jeg arbejder målrettet på, at ideer bliver til konkrete produkter fyldt med engagement og værdi for virksomheden og målgruppen.

Netværk er en af mine store passioner. Jeg har i flere år udgivet magasiner med netværks- og karrierehistorier, og det har givet mig mulighed for at møde og lære af mange inspirerende mennesker at kende. Den erfaring bringer jeg med i alt, hvad jeg laver – og den gør, at jeg ofte kan finde nye vinkler, idéer og løsninger, der gør en forskel.

Hos grorum hjælper jeg dig med at styrke din kommunikation, udvikle kreative koncepter og skabe indhold, der fanger opmærksomhed og skaber engagement. Du vil ofte finde mig skrive noter og tage billeder til netværksmøder, oplæg eller lave brainstorms, hvor jeg lytter, deler erfaringer og omsætter idéer til konkrete løsninger.

Kort sagt: Jeg er kreativ, struktureret og nysgerrig – og jeg elsker at skabe løsninger, der gør en reel forskel for mennesker og virksomheder.