Jeg er ambassadør for Foreningen for det fleksible arbejdsliv, fordi fleksibilitet i arbejdslivet ikke bare er en idé for mig – det er en måde at arbejde på, som jeg allerede lever hver dag. I mit arbejde i grorum og som redaktør af Karrieren arbejder jeg i krydsfeltet mellem kommunikation, formidling og arbejdsliv, som også skal hænge sammen med et familieliv. To forskellige sammenhænge, men med et fælles udgangspunkt: at arbejde skal kunne tilpasses mennesker, opgaver og virkeligheder – ikke omvendt.
I grorum arbejder jeg som selvstændig med kommunikation og markedsføring for små og mellemstore virksomheder, der ikke har en fuldtidsansat kommunikatør. Her er fleksibilitet en praktisk nødvendighed. Opgaverne varierer, behovene ændrer sig, og samarbejdet skal kunne fungere i forskellige rytmer og perioder. Det kræver en måde at arbejde på, hvor struktur og fleksibilitet går hånd i hånd.
I grorum arbejder jeg som selvstændig med kommunikation og markedsføring for små og mellemstore virksomheder, der ikke har en fuldtidsansat kommunikatør. Her er fleksibilitet en praktisk nødvendighed. Opgaverne varierer, behovene ændrer sig, og samarbejdet skal kunne fungere i forskellige rytmer og perioder. Det kræver en måde at arbejde på, hvor struktur og fleksibilitet går hånd i hånd.
Samtidig producerer og udgiver jeg de digitale magasiner, Karrieren, hvor jeg formidler forskellige perspektiver på karriereveje, uddannelsesvalg og udvikling i arbejdslivet. Her møder jeg igen og igen fortællinger om, at arbejdsliv ikke følger en enkelt og fast model. Der er mange måder at skabe retning, stabilitet og mening på – og fleksibilitet er oftest en meget nødvendig del af den ligning.
Når jeg er ambassadør for Foreningen for det fleksible arbejdsliv, handler det derfor om at bakke op om en samtale, jeg i forvejen er en del af: hvordan man skaber arbejdsliv, der giver bedre plads til forskellighed, livssituationer og måder at arbejde på. For mig handler fleksibilitet ikke om mindre struktur, men om bedre rammer. Rammer hvor virksomheder kan få løst deres opgaver, og hvor mennesker kan arbejde på måder, der hænger sammen med deres liv og kompetencer, samtidigt med at de arbejder med det de er mest passioneret for og laver det der giver dem allermest glæde.
Den måde jeg arbejder på, er tæt forbundet med den tilgang jeg har til samarbejde: at god kommunikation og gode løsninger ofte opstår, når der er plads til at tilpasse sig virkeligheden – ikke kun planen. Fleksibilitet er en seriøs måde at arbejde på. For mig er det en forudsætning for, at arbejdet faktisk kan fungere i praksis - også for mange af mine kunder.
Foreningen for det fleksible arbejdsliv arbejder med at sætte fokus på, hvordan vi skaber et mere balanceret og bæredygtigt arbejdsliv – på tværs af brancher, livssituationer og arbejdsformer. Du kan læse mere om foreningen, deres arbejde og se de øvrige ambassadører her.
Hvis du er interesseret i at dykke ned i flere perspektiver på arbejdsliv, retning og karriereveje, deler jeg løbende historier og interviews i Karrieren, hvor forskellige stemmer og erfaringer er med til at tegne et bredere billede af, hvordan arbejdsliv kan se ud i dag, kan du læse nogle af de udvalgte interviews direkte her.



